I "Send aben videre" gælder det om ikke at sidde tilbage med aben. Du starter med at trække et kort fra bunken og læse spørgsmålet højt. Er kortet markeret med rødt, skal du selv svare – er det grønt, sender du aben videre til en af de andre spillere. På kortet vises kategori, f.eks. bilmærker. Man starter tiden ved at samle aben op, og når man har svaret, giver man aben videre. Løber tiden ud før du når at svare, eller svarer du forkert - ja, så er det dig, der sidder med aben – bogstaveligt talt! Det betyder, at du har tabt runden, og du skal rykke din brik det antal felter, som er angivet på kortet, mod uret. Spillet er slut, når en spiller lander på taberfeltet. Den spiller, der til sidst er nærmest startfeltet, vinder.