qwinto
Qwinto er et spil for hele familien, der både handler om strategi og godt gammeldags held!
Reglerne er simple, så I er hurtigt klar til start, og så handler det om at holde tungen lige i munden, for alle spillere skal være i gang samtidig!
Inden spillet starter får alle spillere tildelt en side fra spilleblokken. Hver side indeholder tre farvede rækker med figurer på. Rækkerne er placeret en anelse forskudt af hinanden, men danner stadig fem lodrette kolonner med tre forme i hver - en femkant er placeret i hver lodrette kolonne.
På skift skal I slå med 1-3 terninger, hvor terningerne skal være samme farve som rækkerne på papiret: Orange, gul og lilla. Hver spiller må så skrive summen af terningeslaget i en af de tomme former på spillerens papir, så længe rækken har samme farve som en af de terninger, der blev slået med. Derudover skal I følge to regler:
- Alle tallene i dine rækker skal stige i værdi fra venstre mod højre.
- Ingen tal må gentages i de lodrette kolonner.
Du behøver ikke skrive summen på dit papir medmindre, det var dig, der slog med terningerne. I så fald skal du enten skrive summen eller sætte kryds i en "mistrow-boks" på dit papir.
Sådan fortsætter spillet, indtil en spiller har udfyldt to hele rækker på sit papir, eller har brugt alle fire "misthrow-bokse". Pointene tælles op, og spilleren, der i sidste ende har flest point, vinder!
Så det er tid til at finde dit gode held og din logiske tækning frem!
SPILLET INDEHOLDER:
- 3 terninger
- 1 spilleblok
- 4 blyanter
- Danske spilleregler