shut the box double
Her får du det klassiske spil Shut the Box i en flot dobbeltudgave i træ.
Held spiller en stor rolle i dette spil, hvor det er dine slag med terningerne, der afgører om du vinder eller taber.
Reglerne er simple: Formålet i spillet er, at du får lukket alle tal-klapperne.
Før spillet starter, skal alle tal-klapperne vippes op. Spillet starter, når den første spiller kaster med to af terningerne. Det er herefter summen af terningernes øjne, der bestemmer hvilke klapper, du må vippe ned og dermed lukke.
Du må enten lægge summen sammen eller bruge summen på terningernes øjne hver for sig. Et eksempel på dette kan være hvis du slår en 4'er og en 2'er. Så kan du enten vælge at lukke klap 4 og klap 2 eller vælge at lægge summen sammen og så lukke klap 6.
Når summen af en spillers åbne tal-klapper er 6 eller derunder, skal spilleren kun slå med én terning.
Hvis man slår med terningerne, og tallene ikke passer med flere af tal-klapperne, går turen over til modstanderen. Vinderen er den, der har lukket flest tal-klapper ned, efter begge spilleres tur.
I kan også vælge at notere strafpoint såkedes at man, efter en spiller har afsluttet sin tur, lægger summen sammen af de tal-klapper, der stadig står åbne. Hvis man tæller point, er vinderen den spiller, der har færrest strafpoint ved spillets afslutning.
Shut the Box Double er et godt og hurtigt spil for to personer, der kan spilles igen og igen!
SPILLET INDEHOLDER:
- 4 x terninger
- Spilleplade (mål ca. 33x23 cm)
- Danske spilleregler