MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
70 60 33 53
Åbner kl 9:00

Ubegrænset returret

Byt dine spil når du har lyst

1-2 dages levering

Ved bestilling før kl 15

Gratis levering

Ved køb over 600,-

Smart10

#IP-I-1400053
Værd at vide
antal spillere2 - 6+ spillere
sprogDansk
alder10+
spilletidOp til 30 minutter
227,00 DKK

Ikke på lager

Quizspil - Vent ikke på at det bliver din tur, hver spiller får lov til at svare på de 10 svarmuligheder!



SMART 10

I Smart10 handler det om at svare rigtigt men samtidig lytte til sin mavefornemmelse, når man føler, man bør sige pas.

I dette spil er der hele 10 svarmuligheder til hvert spørgsmål! Det lyder måske lidt kaotisk, men ved hjælp af den smarte spilleboks kan I nemt holde styr på det hele! Den placeres ved spillets start midt på bordet, og et af spørgsmålskortene lægges i. Spilleboksen indeholder desuden 10 små huller, som ved begyndelsen af hver runde skal dækkes til af de medfølgende 10 sorte svarmarkører for at dække for de rigtige svar!

Der findes to forskellige slags spørgsmålskort, hvorpå der er et spørgsmål i midten. På den ene slags er spørgsmålet omkredset af 10 forskellige svarmuligheder, der alle leder ud til et af de tildækkede sorte huller. Under svarmarkørene som dækker hullerne til, vil et rødt eller et grønt felt afgøre, om det er et rigtigt eller forkert svar.

Ved den anden slags spørgsmålskort vil der også være et spørgsmål i midten, men dette vil være omkredset af 10 forskellige ledetråde. Et eksempel på dette kunne være: "Hvilken sportsgren knytter sig til disse events?" hvortil ledetråden kunne være: "The British Open". Hertil vil det rigtige svar altså være: "Golf". Hvis ledetråden derimod havde været: "Wimbledon", ville det korrekte svar være: "Tennis".

 

Det gælder om at komme med det rigtige svar flest muligt gange i træk, men pas på med at blive overmodig - svarer du forkert, vil du miste alle dine optjente svarmarkører igen! Turen vil gå på skift mellem alle spillerne, og når det bliver din tur, vil du få et spørgsmål, som du derefter kan vælge, om du vil svare på eller ej. Vælger du at svare på det, skal du sige dit svar højt, hvorefter du må fjerne den svarmarkør, som skjuler resultatet.

Uanset hvilket slags spørgsmålskort det er, må du beholde svarmarkøren, hvis du svarer korrekt. Svarer du derimod forkert, er du ikke længere med i runden, og du mister alle de svarmarkører, du indtil nu har optjent. Den anden mulighed er, at du vælger ikke at svare - altså vælger du at sige pas. Dette medfører også, at du ikke længere er med i runden, men du får til gengæld lov til at beholde alle dine svarmarkører.

Runden er slut, når alle svarmarkører er fjernet, eller når alle spillere er ude af runden ved enten at svare forkert eller sige pas. Nu skal I tælle og notere jeres point - ét point pr. svarmarkør - og derefter placere dem tilbage i spilleboksen. I skal også placere det næste spørgsmålskort, og så er I klar til en ny runde!

I sidste ende er det den spiller, der først runder 30 point, der vinder spillet. Dog kan I altid justere dette, hvis I ønsker at have et længere eller kortere spil. God fornøjelse!

SPILLET INDEHOLDER:

  • Smartboks 
  • 10 svar-markører 
  • 200 spørgsmål - 2.000 svarmuligheder! 
  • Danske spilleregler 

Andre spil i samme genre


    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Din garanti


      Sortiment
      Navigation