speedy beedy
Hvem kan plukke de helt rigtige blomster i en fart?
Speedy Beedy er et rigtig godt børnespil, hvor børn helt ned til 3 år kan være med. Reglerne er simple og selve idéen med spillet er rigtig hyggeligt til mindre børn!
De små spillere skal i Speedy Beedy flyve fra blomst til blomst, matche farver og plukke blomster i den rigtige rækkefølge. Dette betyder også, at børnene kan øve sig i farverne og i at huske rækkefølger - på en sjov måde gennem et spil.
Spillerne har hver især en bi, som kan samle de forskellige blomster op. I skal være forsigtige - man kan nemlig også risikere at plukke en blomsterædende larve! I bunden er hver blomst er der enten en larve - som bierne ikke kan lide - eller en honningdråbe som bierne elsker!
Spillet går i gang, når man vender et kort fra bunken. Kortene viser hvilke farver blomsterne skal have og hvilken rækkefølge de skal plukkes i. Den spiller, der hurtigst samler den rigtige rækkefølge af de rigtige blomster, vinder runden, når der ligger en honningdråbe i bunden af de stablede blomster. Hvis der i stedet er en larve i bunden af blomsterne, er det den næsthurtigste spiller, der vinder.
Når man vinder en runde, får man kortet. Den spiller, der først vinder fem kort, vinder hele spillet.
SPILLET INDEHOLDER:
- 3 x plastbier
- 12 x stabelbare plastblomster
- 33 x blomsterkort
- 12 x klistermærker
- Danske spilleregler