Hvem var det nu vi var!
Værd at vide
antal spillere | 2 |
sprog | Dansk |
alder | 16+ |
spilletid | Op til 30 minutter |
Den sjove quiz fra DR1 nu som brætspil
Vi mennesker er et nostalgisk folkefærd, der fejrer vores sejre, men også i særdeleshed mindes dem mange år efter, at sejren fandt sted. Af danske eksempler er er fodboldlandsholdets EM-triumf i 1992 og Bjarne Riis’ sejr i Tour de France i 1996 nogle af de bedste, fordi vi aldrig glemmer dem. Samtidig har de begivenheder og fænomener det med at påvirke dem vi var i en periode indtil der kommer noget nyt, som gør os til dem vi er. Hvem var det nu vi var! spiller på vores forkærlighed til nostalgi, og giver os alle en mulighed for endnu en gang at genopleve vores yndlingsstunder. Spillet er quizspil, som bygger på Tv-showet af samme navn, hvor Jacob Riising var vært. Spillet strækker sig over næsten 40 år, fra 1975 – 2014, hvor der er syv spørgsmålskategorier til hvert år. Kategorierne er også kendte fra Tv-showet og er: ”40, Fed og Færdig”, ”Top 3”, ”Årets Nyheder”, ”Rundt i Hjemmet”, ”Årets Ord”, ”Musikrunden” og ”Årets Tv”. Spillet starter ved, at spillerne får at vide, hvilket årstal spørgsmålene tager udgangspunkt i. Herefter vælges der kategori ligesom i andre quizspil, men der er en begrænsning, fordi det kun er muligt for hver enkelt spiller at vælge kategorierne en gang i løbet af spillet. Det betyder, at når alle spillere har været alle kategorier igennem, så udløses finalerunden. Hvem var det nu vi var! er ikke brætspillet du skal investere i, hvis du vil brillere på paratviden om nanofysik, oldtidskundskab og uddøde sprog, men derimod spillet du skal investere i, hvis du vil trækkes tilbage til svunden tid, hvor du lige pludselig ser dit barndomsværelsets plakater for dig igen, husker dit teenage crush og fortidens helte i sportens verden.
Spillet indeholder
- 1 Spilleplade
- 1 Timeglas
- 12 før/i/efter kort
- 40 Finalekort
- 52 Grønne markører
- 52 Røde markører
- 202 Spørgsmålskort
- Et sæt danske spilleregler