Kongespil
Værd at vide
antal spillere | 2 - 6+ spillere |
sprog | Dansk |
alder | 5+ |
spilletid | Op til 30 minutter |
Kongespil
Dette udendørsspil anbefales til hele familien. Man kan være med helt ned til 5 år. Der kan være rigtig mange med til at spille, helt op til 12 personer. Man skal mindst være 2 personer. Man spiller 2 hold mod hinanden. For at komme godt i gang skal banen først måles op. Dette kan nemt gøres med skridt, men anbefalingen er at opstille en bane på omtrent 5 x 8 meter. Hjørnepindene skal bruges til at markere banens hjørner. Hvert hold har en baglinje i hver ende af banen. På denne baglinje stilles 5 kubber med lige meget afstand mellem hinanden. Kongen skal stå på banens midte. Nu handler det så om at vælte kubberne i den modsatte ene af banen fra hvor man står. Det bruger man træpindene til. Man skal nemlig sigte og kaste så godt, som man kan. Det handler både om at vælte kubber og om at undgå at vælte kongen undervejs. Kongen skal først væltes til sidst, når alle ens holds kubber er væltet. Hvis kongen væltes til sidst inden mostanderholdet gør det, så har man vundet. Et spil tager typisk 30 minutter, men afhænger meget af spillets gang.
Spillet indeholder:
- 10 kubber (15 x 4,5 x 4,5 cm)
- 1 konge (30 x 5 x 5 cm)
- 6 kastepinde (30 cm x Ø 3 cm)
- 4 hjørnepinde (30 cm x Ø 1,5 cm)
- 1 net til opbevaring Danske spilleregler