Mix Max
Værd at vide
antal spillere | 2 |
sprog | Dansk |
alder | 5+ |
spilletid | Op til 30 minutter |
Hvilken hat passer til heksen og hvilke støvler passer til brandmanden?
Det kan nogen gange være svært at holde styr på, hvilke uniformer der passer sammen med hvilket erhverv. Det kan endda nogle gange være svært at forstå, hvorfor uniformen er sat sammen på den måde det er. Mix-Max er et klassisk børnespil, hvor det gælder for børnene om at få samlet uniformerne, så de passer sammen. Det foregår ved, at børnene slår med en terning, der afgør om børnene får et hoved, en overkrop eller en underkrop. Som børnene samler flere og flere brikker, skal de også sætte dem sammen, så politimandens hoved ikke hænger sammen med sygeplejerskens overkrop og balletdanserens underkrop. Indtil at børnene får samlet nok brikker til at sætte dem rigtigt sammen må de leve med nogle yderst mærkværdige og underholdende syn. Mix-Max er et godt brætspil til at pirre børnenes fantasi og give nogle gode grin, når der er nogle figurer, som overhovedet ikke hænger sammen. Samtidig er det godt udgangspunkt for at snakke med børnene om, hvad de forskellige mennesker og laver og hvorfor det er vigtigt.
Spillet indeholder
- 1 Terning
- 60 Kort
- Samt et sæt danske spilleregler