MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
70 60 33 53
Åbner kl 9:00

Ubegrænset returret

Byt dine spil når du har lyst

1-2 dages levering

Ved bestilling før kl 15

Gratis levering

Ved køb over 600,-

3 idéer til tid med din teenager

5. januar 2021 af Nordisk Spil

Det er ikke altid lige let at være teenager. Det kan ligne en bjergetape i nedsat dømmekraft og uren hud. Alt er dødvigtigt og totalt ligegyldigt på samme tid.

Som forældre kan man godt tage sig til hovedet engang imellem. Men vi har jo alle sammen været der, selvom det for nogle af os ligger langt tilbage. 

Måske kan vi godt huske det lidt, hvis vi tænker os godt om. Den der følelse af forvirring eller overvældelse. Som om hjernen er fyldt med løse forbindelser. Det ustyrlige humør og den evindelige træthed. Det er hårdt arbejde at være under ombygning.

Masser af kærlighed

Din teenager har lidt kuk i kasketten. Men han er ikke født vrangvillig. Det er en proces han skal igennem. For at blive et empatisk og selvstændigt tænkende menneske.

Din teenager bruger dig og andre voksne til at teste identitet og meninger op imod. Det lyder måske fredeligt nok. Det inkluderer så lige en grundlæggende løsrivningsproces, hvor uenigheder og konflikter nemt kan true husfreden i perioder.

Men mange gange handler det om at ride stormen af – og give masser af kærlighed og respekt undervejs.

3 idéer til kvalitetstid

Teenagere sover bare mere. Der er meget, der skal fordøjes og bearbejdes. Men når din teenager er vågen, kan du fange masser af gyldne øjeblikke, som kommer jer til gode senere, når bølgerne en gang i mellem går højt.

1. Udnyt haven

Måske er havearbejde rent faktisk et hit. Når vi koncentrerer os om noget praktisk, holder hovedet nogle gange op med at rotere for hurtigt. Måske skal I have hver jeres domæne i haven? Derfor kan jeres veje jo godt krydses i haven og I kan få en lille (vigtig) snak i pauserne.

Det kan også være, at din teenager har mere brug for at være, frem for at gøre. Det kan man også fint klare i haven. Stil liggestolene frem og bland en lækker mocktail med mini-paraply. Stilhed er bare mindre akavet udenfor. Er det ikke rigtigt?

2. Byg noget sammen

Find på et projekt sammen. Det behøver ikke at være noget, I er færdige med på en aften eller en uge. Det kan være I skal samle et kæmpe puslespil sammen. Eller bygge et mini-klubhus i baghaven. Måske skal I se en TV-serie sammen. Eller tilmelde jer et kursus, hvor I begge to lærer noget nyt.

 

3. Find legebarnet frem

Teenagere ligner måske små voksne, men de er ikke for gamle til at lege. Og deres belønningscenter er så hyperaktivt som en 4-årig, så det burde være muligt at lokke vinderinstinktet frem.

Alt kan gøres til en konkurrence, hvis man vil. Hvem bliver først færdig? Hvem holder ud i længst tid? Hvem får det bedste stik eller scorer flest mål?

Når dit bed med kejserkroner så er blevet majet ned for 3. gang den sommer, er det måske tid til at sende sønnen på en efterskole, som kan løfte fodboldfeberen til nye højder.

Han skal jo flyve fra reden på et tidspunkt. Hvis vi kan sende ham afsted med gode stjernestunder i rygsækken, så er det nok ikke helt skidt.





Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din garanti


  Sortiment
  Navigation