MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
70 60 33 53
Åbner kl 9:00

Ubegrænset returret

Byt dine spil når du har lyst

1-2 dages levering

Ved bestilling før kl 15

Gratis levering

Ved køb over 600,-

Idéer til offline hygge for hele familien

28. december 2020 af Nordisk Spil

De kolde måneder er oplagte til at fokusere på aktiviteter, vi kan gøre sammen inde i huset. Noget som alle kan være med til.

Måske skal der brændes energi af på en god, gammeldags fangeleg. Eller også skal vi finde på noget, hvor de voksne samtidig kan indtage kaffe og småkager. Nogle gange er det lige der, vi er.

Så kan vi tage fat i nogle af de gamle selskabslege, fra da mormor var barn. ”Tampen brænder” kan fx fint styres fra sofaen.

Det er simpelt, men det virker.

Har du et sæt terninger og evt. en Yatzy-blok, kan du også samle hele familien om sofabordet. Mere skal der egentlig ikke til.

Brætspil giver taletid og øjenkontakt

Når hverdagen fiser ud i arbejde, hente/bringe og spaghetti med kødsovs, så kan det være rart med en ramme omkring samværet, som giver taletid og øjenkontakt. Her kan brætspil noget særligt. 

En anderledes variant er ”Go’ Samtale”, som egentlig ikke er et spil, men en stak samtalekort. De kan bruges i bilen, på skovturen eller henover aftensmaden. De kan bruges mens I rydder op eller laver mad. 

Træk et samtalekort og få en god snak om emner som selvtillid, sociale medier, miljø, respekt, mod, tillid og tålmodighed. Emner som ikke nødvendigvis virker naturlige at tage op i en travl hverdag, men som kan åbne op for større forståelse og sammenhold i familien, når I lytter til hinandens tanker, følelser og holdninger.

Go’ Samtale består af 90 illustrerede samtalekort om livets store og små spørgsmål. Hvert kort har sit eget emne og 3 relaterede spørgsmål. Alle fra ca. 6 år og op kan være med. 

Flet samtalen ind i hverdagens rytmer

En idé kan være, at have ”Go’ Samtale” stående fremme på spisebordet, som en reminder om at flette nærvær og samtale ind i hverdagens rytmer. Smid en stak samtalekort ud i bilens handskerum eller i lommen på vinterjakken. Så er du samtaleklar.

Artiklen er udarbejdet af: Advokathuset Bredgade.





Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din garanti


  Sortiment
  Navigation