MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
70 60 33 53
Åbner kl 9:00

Ubegrænset returret

Byt dine spil når du har lyst

1-2 dages levering

Ved bestilling før kl 15

Gratis levering

Ved køb over 600,-

Guldbrikken - Årets spil 2016

4. oktober 2016 af Nordiskspil

Årets spil fra Guldbrikken er landet hos Nordiskspil

Efteråret har meldt sin ankomst, og det samme har regn og rusk. Heldigvis er begge dele med til at gøre det endnu hyggeligere at fordrive tiden med et underholdende brætspil – især med en fyldt slikskål i familiens skød, eller i gode venners lag.

September er derfor også måneden hvor årets bedste danske brætspil bliver fundet. Den såkaldte ”Guldbrik” gives til årets bedste brætspil i udvalgte kategorier. Derudover tildeler den uvildige jury, som består af syv spilkritikere og –udviklere, også en specialpris. I alt 47 brætspil blev prøvespilet i år og nedenfor har vi fremhævet de vindende spil, som du naturligvis finder – til en skarp pris og med garanteret hurtig levering – lige her på siden.

Årets Familiespil 2016: Flick ’em up

Inddragende, fængslende og legende fantasifyldt wild western-action på tværs af alder og køn,” var juryens vurdering af spillet.

Hos Nordisk Spil synes vi også, at det er virkelig sjovt at dyste i en opstillet western-scene, som kunne være taget ud fra en film. Spillet er for 2-10 spillere fra 8 år, og man dyster to hold mod hinanden, hvor det ene er banditter der plyndrer og slås, og det andet er sheriffen og hans følgesvende, der skal gøre deres bedste for at beskytte byen.

Det unikke ved spillet består også i, at man rykker brikkerne og udkæmper revolverdueller ved at ”knipse” brikkerne rundt på bordet. – Det er altså bare super underholdende! Derudover er det fedt, at man selv kan vælge, om man vil følge de scenarier der følger med, eller om man vil udvikle sine egne vilde western-dueller.

Årets Voksenspil 2016: Codenames

Codenames-kortspil”Et genialt tænkt, anderledes udfordrende og dybt socialt voksenspil, hvor spillerne får indblik i både egne og andres associations-evner,” skrev juryen efter at have spillet Codenames.

Vi vil her på Nordisk Spil tilføje, at spillet er for 2-8 spillere fra 14 år, og at det handler om at arbejde sammen. Derudover, at det særligt sjove består i, at man skal opfinde og afkode kreative kodeord. Det er især værd at fremhæve, at man er nødt til at sætte sig i den andens sted, for at kunne finde fælles fodslag blandt vidt forskellige ord på bordet. Man lærer altså hinanden bedre at kende, samtidig med at man har det sjovt, og det jo egentlig ret genialt!

 

Årets Selskabsspil 2016: Skæg & Skøre Briller

skaeg-og-skoere-briller-familiespil”Spillet gør stemningen omkring bordet til det vigtigste, og særligt at børn og voksne kan dyste i forskellige sværhedsgrader, samt fokus på selskabsleg, gør det til et socialt inddragende selskabsspil for hele familien,” var juryens begrundelse for at give Skæg & Skøre Briller en Guldbrik i år.

Vi er hos Nordisk Spil rigtigt begejstrede for spillet, der er egnet til 3-8 spillere fra 8 år, fordi det er så gennemført. Fra spillepladens felter, der ligner et par briller, til de sjove gåder og spørgsmål, og især ’gør det hvis du tør det’-kort, er konceptet virkelig velfungerende og godt fundet på. Alle kan være med, og det er jo lige præcis formålet med en hyggelig spilaften. – At alle får en god aften.

 

Juryens Specialpris 2016: Pandemic Legacy: Season 1

pandemic-legacy-red-strategispil”Denne nye “Legacy”-udgave er en del af et nyt fænomen inden for brætspil, hvor både reglerne, spillebrættet, kortene og komponenterne ændrer sig permanent fra spil til spil - hele tiden baseret på spillernes valg, succeser eller fejltagelser undervejs. Det skaber en ny måde at spille brætspil på, hvor spiloplevelsen bliver langt mere intens og bliver en ny interaktiv fortælleform, der former sig efter spillernes beslutninger med plottwists, overraskelser og nye side-historier, mens spillet skrider frem.” – Sådan skrev Guldbrik-juryen om Pandemic Legacy.

Hos Nordisk Spil vil fremhæve spillets unikke koncept, hvor 2-4 spillere fra 13 år – med hver deres specialist – skal samarbejde for at beskytte menneskeheden mod sygdomme. – Det er super sjovt at bruge sine særlige evner for at løse et fælles mål! Og det faktum, at man skal foretage en masse valg, såsom at destruere kort, åbne konvolutter eller forandre pladen, gør det faktisk lidt nervepirrende og ekstra underholdende. Valgene er nemlig permanente og vil få indflydelse på næste gang man spiller spillet, hvilket gør at man tænker sig ekstra godt om inden man træffer sit valg!

 

 





Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din garanti


  Sortiment
  Navigation