6 brætspil som kan gives som gave til næsten hvem som helst
5. maj 2020 af Nordisk Spil
Der er ikke noget som brætspil, der samler kollegaer, familier og venner. Det kan være både sjovt, hyggeligt og spændende at spille brætspil. Derfor er det også den perfekte gave at give. Hvem ved, måske bliver du selv inviteret med til den næste spilleaften. Herunder får du i hvert fald 6 forslag til brætspil du kan give i gave.
Nogle gange kan det være svært at finde på en gave – især hvis det er til en person, der enten ikke ønsker sig noget, eller som i forvejen har alt eller til en, som du ikke kender særligt godt. Hvorfor så ikke give et brætspil? Et brætspil kan næsten hvem som helst bruge – måske kun lige med undtagelse af ham eller hende, der mest er alene, der må du finde på andre gaveidéer.
Quiz-spil
Hvis den, du skal give et brætspil i gave, elsker at quizze, så er et quizspil et oplagt valg. Det kan f.eks. være:
- Trivial Pursuit – Du kender sikkert allerede Trivial Pursuit, som er et bræt- og quizspil med paratviden inden for forskellige emner. Men det fås også inden for specifikke emner, som Friends, James Bond, Harry Potter og meget mere. Vælg evt. ud fra din gavemodtagers interesse.
- Hvem var det nu vi var – Spillet her er bygget op som tv-showet af samme navn. Det handler om at gætte spørgsmål fra ’der var engang’. Det er et spil, der helt sikkert vil få spillerne til at svælge i nostalgi – så her kan lidt alder være en fordel.
Strategispil
Er gaven til ham eller hende, der elsker at lægge planer og tænke ud i fremtiden, hvad det næste træk skal være, så kan du vælge et af følgende spil:
- Risk – Et godt gammelt strategispil, der aldrig går af mode er det klassiske Risk. Vinderen får intet mindre end verdensherredømmet, når han/hun har ført sin hær til sejr på hele verdenskortet.
- Exit – Exit-spillene, som der findes en del af, er opbygget efter de populære Escape Room – her er det bare et brætspil. Der er spænding på hele vejen igennem. Spillene kan dog kun spilles én gang.
Selskabsspil
Selskabsspil kan virkelig ryste folk sammen. Selv når det er en gruppe, der ikke kender hinanden særlig godt. Vælg f.eks.:
- Drinkopoly – Drinkopoly er ikke et spil for børn. Det er spillet for voksne, der ikke er bange for at indtage et enkelt glas alkohol … eller to. Det kan selvfølgelig godt spilles uden alkohol, men det er ikke det, det lægger op til.
- Alias – Ordspillet Alias kan spilles af både børn og voksen. Er spillet til børn, så vælg junior-udgaven. Der findes også et Alias kun for voksne og et Alias for hele familien.
Der findes mange andre genre inden for spil end ovennævnte – udvalget er stort, og valget er dit.