MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
70 60 33 53
Åbner kl 9:00

Ubegrænset returret

Byt dine spil når du har lyst

1-2 dages levering

Ved bestilling før kl 15

Gratis levering

Ved køb over 600,-

12 gode spil for 2 personer

18. februar 2020 af Maria Winther

Der findes en masse gode spil derude - også til to spillere!

Ender I altid i det problem, at I super gerne vil spille et hyggeligt spil, men I har simpelthen ikke nogle spil, som er sjove at spille, når man kun er to? Bare rolig - vi har forsøgt at løse netop dette problem for jer! Nedenunder finder i hele 12 spil, som enten skal eller kan spilles af blot to personer, og som samtidig er super sjove, hyggelige og ganske underholdende!

Hvem mon du skal udfordre til et intenst to-personers spil?

 

  

Strategi og taktik

 

STRATEGO

Stratego er et velkendt - og altid sjovt - strategispil at kaste sig over. Med dette spil får du lov til at agere som hærfører, der har fået til opgave at bekæmpe modstanderen for at finde deres fane og på den måde vinde slaget!

Samtidig med, at du udtænker en slagplan for dit angreb, skal du have et stærkt forsvar hjemme ved din base, så modstanderens tropper ikke vælter din hær og snupper din fane, inden du har erobret deres.

Du vil blive udfordret strategisk, når du skal have puslespillet til at gå op - hvilke soldater skal forsvare din base og din fane, og hvilke skal sendes i kamp? Og hvor er det mon smartest at placere bomberne?

Læs mere om Stratego og hvordan du spiller det lige her!

 Stratego

 

 

 

        Antal spillere: 2

        Spilletid: 30 min.

        Anbefalet alder: 8+ 

        Køb Stratego her!

 

 

 

 

 

TWILIGHT STRUGGLE

Hvis I leder efter et spil, der virkelig vil sætte gang i tankerne og udfordre jeres strategi og taktik, så er Twilight Struggle det helt rigtige sted at kigge!

Spillet foregår i perioden fra 1945-1989 - også kendt som Den Kolde Krig! I vil blive taget tilbage til en tid præget af frygt, trusler og strid, og det er nu jeres opgave at manøvre jer igennem årene på enten "blå" eller "rød" bloks side samtidig med, at I for alt i verden skal undgå en altødelæggende atomkrig i at bryde ud!

Som først nævnt er spillet meget krævende og komplekst, men det er også det, der giver den helt vildt fede spiloplevelse! Der er gjort rigtig meget ud af design og sammenhæng i dette spil, og det vil uden tvivl byde på timevis af god spilletid!

I kan læse endnu mere om spillet, og hvad det byder på lige her.

Lyder det spændende, men meget overvældende, er der en "light" udgave kaldet 13 Days - The Cuban Missile Crisis, som udelukkende omhandler Cubakrisen.

 Twilight Struggle

 

 

          Antal spillere: 2

          Spilletid: 120 min.

          Anbefalet alder: 14+

          Køb Twilight Struggle her!

 

 

 

 

 

 

 

Pandemic

Pandemic er endnu et fantastisk bud på et genialt, taktisk spil! Denne gang er der ikke krig på dagsordnen, men derimod hele fire livsfarlige viruser, som truer verden på globalt plan. I kan være op til fire spillere, men spillet fungerer også ganske godt, når man er to spillere.

I skal ikke kæmpe imod hinanden i dette spil - I skal kæmpe mod spillet selv! Det er nemlig i jeres fælles interesse at få udryddet disse dødelige sygdomme og med roller som læger, redningsfolk eller forskere, skal I i fælleskab udtænke en plan for, hvordan I kan mindske smittefaren og i sidste ende udvikle fire vacciner!

Det er en kamp mod tiden, men hver beslutning I tager, skal være velovervejet, da det kan have store konsekvenser at træffe forhastede beslutninger!

Her kan I læse mere om spillet og spillereglerne!

Hvis I allerede har Pandemic, eller bare har lyst til noget nyt, kan I her se alle de forskellige udgaver.

 Pandemic

 

 

 

          Antal spillere: 2-4

          Spilletid: 45 min.

          Anbefalet alder: 10+

          Køb Pandemic her!

 

 

 

 

 

 

 

kendte spil i to-personers udgaver

 

Codenames duet

Codenames Duet er en nyere udave af Codenames, som er baseret på det originale spil, men med nogle sjove ændringer der giver en anderledes spiloplevelse. F.eks. at der denne gang ikke er to hold, men blot ét!

I stedet for at kæmpe mod hinanden skal I altså arbejde sammen! I vil hver få en side af nøglekortet at se, hvorefter I skal guide jeres medspiller til at finde de rigtige agenter i marken. Nogle af jeres agenter vil være det samme sted, men de fleste er udsendt til vidt forskellige lokationer.

Der er ikke tid på spillet, men der er et begrænset antal runder, til at finde alle agenterne, og så må I desuden ikke ramme forkert for mange gange! Hvis for mange civile bliver vendt, vil jeres mission nemlig gå i vasken, da den ikke længere er diskret nok!

Har I lyst til at læse mere, så klik her.

Her kan I læse om det originale Codenames, og her kan i se alle de forskellige varianter!

Codenames Duet

 

 

 

          Antal spillere: 2

          Spilletid: 20 min.

          Anbefalet alder: 14+

          Køb Codenames Duet her!

 

 

 

 

 

 

  

Kingdomino duel

Kingdomino Duel er et ganske nyt spil, som er baseret på det originale spil Kingdomino. Da det er så nyt, har vi desværre kun den engelske version, men reglerne er heldigvis ikke så komplicerede, så I vil hurtigt være i gang med at spille!

Denne udgave af Kingdomino er et såkaldt "Roll & Write" spil, som altså tager udganspunkt i fire medfølgende terninger. I skal på skift slå med terningerne, hvorefter I skiftes til at vælge en terning. De to, du ender med, skal derefter sammensættes - ligesom en dominobrik - og I skal begge notere jeres valg på spilblokken.

Det gælder om at tænke fremad og få lavet de bedste kombinationer, som giver flest point!

Vil I gerne læse mere om spillet, skal I klikke her!

Her finder I originalen, og her finder I alle udgaverne.

 

 Kingdomino Duel 

 

 

  Antal spillere: 2

  Spilletid: 20 min.

  Anbefalet alder: 8+

  Køb Kingdomino Duel her!

 

 

 

 

 

 

 

7 WONDERS DUEL

I det originale spil 7 Wonders er der godt nok en version, som er for to spillere, men den fungerer ikke helt optimalt. Derfor er dette spil altså gode nyheder til jer, der elsker 7 Wonders, men som gerne vil spille en ordentlig version for blot to personer! 

Ligesom i det originale spil går 7 Wonders Duel ud på at bygge storslåede bygninger, skabe en stor militærmagt og generelt udvide sin by og sine færdigheder, så man i sidste ende sidder med den stærkeste civilisation! Alt dette foregår gennem tre tidsaldre, hvor det gælder om at optjene flest sejrspoint!

Spillet er let at lære og dermed hurtigt at komme i gang med at spille. Derudover vil I få en masse meget forskellige spiloplevelser, da der ikke blot er én klog taktik at følge - den bedste strategi vil nemlig være anderledes fra spil til spil, og det vil derfor aldrig blive kedeligt at spille 7 Wonders Duel, selvom I spiller det igen og igen!

Her kan I læse mere om 7 Wonders Duel!

Find her originalen og her et overblik over alle spillene i serien!

7 Wonders Duel

 

 

 

          Antal spillere: 2

          Spilletid: 30 min.

          Anbefalet alder: 10+

          Køb 7 Wonders Duel her!

 

 

 

 

 

 

 

Klassikere

 

Kalaha

Det menes, at Kalaha har eksisteret i mere end 7.000 år, og for første gang blev spillet engang i Egypten. Det er, hvad man kalder en sand klassiker!

Spillet er enkelt, men netop denne enkelthed gør også spillet ganske sjovt og hyggeligt. Det er et spil, man altid kan tage frem uden alt for meget besværlig forklaring, også selvom I begge, eller en af jer, aldrig har prøvet at spille det før! Derudover er det et alletiders spil at spille, hvis man samtidig gerne vil have tid og ro til at snakke sammen.

Kort sagt går spillet ud på at samle flest kalaha-kugler, i sin egen store fordybning, ved at flytte dem rundt mellem de ens runde fordybninger i spillepladen. Den spiller, der til sidst har flest kalaha-kugler, vinder spillet!

Find denne udgave af Kalaha ved at klikke her.

Hvis du vil se de andre udgaver, vi har, kan du klikke lige her!

Kalaha

 

 

 

       Antal spillere: 2

       Spilletid: 15 min.

       Anbefalet alder: 8+

       Køb Kalaha lige her!

 

 

 

 

 

BACKGAMMON

Selvfølgelig nævner vi også den gode gamle klassiker Backgammon, som også er ved at have en del år på bagen. Det menes nemlig, at Backgammon har eksisteret i mere end 5.000 år!

I alt sin enkelthed går spillet ud på at få flyttet alle sine brikker i "mål" før modspilleren. Inden spillets start skal begge deltageres 15 brikker placeres på en bestemt måde på spillepladen. Herefter skiftes hver spiller til at slå med to terninger, og ud fra hvad øjnene viser, skal man så flytte på sine brikker.

Det handler desuden om at have en god taktik og at tænke fremad, så man kan spærre vejen for sin modspiller og måske endda slå dem hjem!

Ved at klikke her kan I se flere oplysninger om denne udgave af Backgammon!

Find her alle de forskellige udgaver vi har af spillet.

Backgammon

 

 

        Antal spillere: 2

        Spilletid: Ca. 15 min.

        Anbefalet alder: 8+

        Køb Backgammon her!

 

 

 

 

 

 

Skak

Skak er et sjovt spil, som kan tage alt fra 10 minutter til 1 time (eller mere), afhængigt af hvor rutinerede I er, og hvor umage I gør jer! Uanset hvad er Skak et rigtig sjovt spil, som kræver, at du finder din taktiske side frem, så du kan udtænke, hvordan du mon skal bære dig ad med at vinde og hvilke brikker, du skal rykke med.

Overordnet set går spillet ud på at dræbe modstanderens konge, inden de når til din konge! Dette gøres ved at sætte modstanderens konge i "skakmat", hvilket betyder, at der ikke er noget modstanderen kan gøre for at redde sin konge - uanset hvad kan du dræbe den med dit næste træk!

Hvis I har lyst til rigtig at fordybe jer i et - altid - genialt spil, så er Skak lige noget for jer!

Her finder I denne udgave af Skak.

Lige her kan I se hele vores udvalg af Skak-spil!

 Skak

 

 

           Antal spillere: 2

           Spilletid: 30 min.

           Anbefalet alder: 7+

           Køb Skak lige her!

 

 

 

 

 

  

Lidt blandet

  

Fog of love

Fog of Love er et relativt nyt spil, der handler om det at mødes, at blive forelskede og derefter at fungere sammen i et parforhold. Spillet har fokus på både gode ting såvel som nogle af de udfordringer, der kan opstå, når man er to mennesker, der skal enes. Det handler altså om at prøve at opnå en lykkelig slutning i en kærlighedshistorie, I selv skaber!

Jeres rolle i spillet vil netop være som et nyt par, og I vil møde en masse forskellige udfordringer. Når I gør dette, må I på egen hånd finde ud af, hvordan I vil håndtere dem - I vil stå over for nogle svære kompromier, og I må gøre op med jer selv, hvor meget I vil ofre for hinanden. 

Spillet kan både ende med, at I begge vinder eller begge taber. Dermed ikke sagt at det nødvendigvis er en sejr i sig selv, at man stadig er sammen - I kan også vinde, men være hver for sig eller tabe og være sammen!

Uanset hvordan det ender, er I garanteret en unik spiloplevelse, som formentlig vil byde på en masse overraskelser, og som med garanti vil få jer til at smile!

Her kan I læse endnu mere om det anderledes og populære spil Fog of Love!

Hvis I allerede har spillet, eller blot er mere nysgerrige, kan I her finde de udvidelser, der er til spillet.

Fog of Love

 

 

 

 

    Antal spillere: 2

    Spilletid: 90 min.

    Anbefalet alder: 18+

    Køb Fog of Love her!

 

 

 

 

 

 

THE MIND

Dette kortspil er ikke som alle andre. Det er ganske enkelt, men samtidig virkelig undeholdende og sjovt at spille i lang tid!

I spillet skal I klare jer igennem et bestemt antal niveauer. Efter hvert niveau I gennemfører, vil der blive tilføjet et kort til jeres hånd, som vil gøre spillet endnu sværere - eller måske endnu lettere? Det er forskelligt fra person til person, hvad de lettest kan navigere rundt i!

Spillet består af 100 kort, med alle tallene fra 1 til 100, og det er jeres opgave at placere kortene i rigtig rækkefølge - fra lavest til højest - uden at sige et ord til hinanden! Spillet foregår hverken på tid eller efter tur, så I skal bare lægge et kort ud, når I selv vurderer, det er passende.

Har I, hvad der skal til for at klare jer igennem alle niveauerne, og kan I virkelig samarbejde uden ord?

Hvis I vil læse mere om spillet, kan I gøre det lige her.

 

The Mind

 

 

          Antal spillere: 2-4

          Spilletid: 10 min.

          Anbefalet alder: 8+

          Køb The Mind lige her!

 

 

 

 

 

Patchwork

Patchwork er et virkelig sjovt og anderledes spil, hvor du kan kombinere kreativitet med taktik, når du skal prøve at "sy" det flotteste patcwork tæppe!

Du skal igennem spillet købe en masse sjove stykker stof, som tilsammen skal dække hele din spilleplade. Disse stykker stof kan du købe for knapper, som kan samles ind ved at springe en tur over eller ved at have mange knapper på dit tæppe!

Dog er der ikke nogle, som vil bruge et hullet tæppe, så alle ufærdige dele af dit Patchwork tæppe vil give strafpoint! Du skal altså ikke bruge alt din energi på at samle knapper nok til de bedste stykker stof, hvis det resluterer i et ufærdigt tæppe!

Hvem får mon lavet det flotteste tæppe, og hvem løber med sejren?

Du kan læse mere om Patchwork lige her.

Patchwork

 

 

 

   Antal spillere: 2

   Spilletid: 30 min.

   Anbefalet alder: 8+

   Køb Patchwork lige her!

 

 

 

 

 

 

 

ET SPIL DER PASSER TIL DIG!

Var disse spil ikke noget for dig? Bare rolig - vi har et kæmpe udvalg af spil, som I kan se lige her!





Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din garanti


  Sortiment
  Navigation